Gratis styrketest og coaching

Som en gratis og uforpligtende smagsprøve på et forløb hos bravehearts tilbydes du en gratis styrketest og en opfølgende telefon-samtale på 20 minutter. Tænk engang, fra din egen sofa kan du allerede i dag blive klogere på dig selv, når du er allerbedst!

Ved du, hvad der styrker dig?

Flere undersøgelser viser, at jo bedre du kender og anvender dine styrker, jo mere stiger din oplevelse af velvære og trivsel. Den process kræver selvfølgelig mere end en hurtig test og en snak over telefonen – men se tilbudet som et lille første skridt i retningen mod dybere selvforståelse og mere glæde i hverdagen.

Testen er udarbejdet af VIA Institute og baseret på 24 universelle karakterstyrker, som de er defineret af grundlæggeren af positiv psykologi, Martin Seligman. Både testen og de 24 styrker er bredt anerkendte og evaluerede gennem en årrække. En grundlæggende pointe er, at vi alle indeholder alle styrkerne – testen giver dig blot et billede af, hvilke styrker, du bruger mest.

Styrker skal ikke nødvendigvis forstås som kompetencer eller kvalifikationer du har – noget, du er god til. Styrker er ganske enkelt dét, der styrker dig. Er din topstyrke for eksempel læring og udvikling, er du ikke bare god til at gå i skole og lære – du elsker at lære, og trives i situationer, hvor du kan lære og udvikle dig.

Omvendt kan du sagtens være rigtig god til noget, for eksempel at gå i skole, fordi du har lært det gennem din opvækst – og samtidig føle, at det dræner dig at bruge denne side af dig selv.

Testen giver dig en gratis oversigt over dine styrker. Derudover har du mulighed for at tilkøbe mere dybdegående rapporter, hvis du er interesseret. Pengene for de udvidede rapporter går til VIA Institute’s arbejde – og har ikke noget at gøre med bravehearts.

 

Klik her for at tage din gratis styrketest (tager ca. 15 minutter)

 

Opfølgende telefon-coaching
Som supplement til styrketesten tilbyder bravehearts 20 minutters gratis telefoncoaching med udgangspunkt i resultatet af din test. Samtalen kan indeholde en kort afdækning af, hvornår du bruger dine topstyrker, og hvordan du kan integrere dem endnu bedre i din hverdag.

For at få mest muligt ud af samtalen anbefaler jeg, at du inden overvejer:

  • Hvilke af mine styrker kender jeg allerede og bruger i min hverdag?
  • Hvilke styrker var jeg ikke opmærksom på – eller kan jeg slet ikke genkende?
  • Hvilken styrke kan jeg få stor glæde af at bruge mere i min hverdag?

Tidspunktet for telefon-coaching aftaler vi, når du tager kontakt på hej@bravehearts.dk eller 26 13 03 93.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.